1. Seksualitet er et bredspektret fænomen, som ikke kun dækker over ”sex” eller ”samleje”. Overvej hvilke forskellige ord du forbinder med seksualitet, og reflektér over, hvilke forskellige ord man kan bruge, når man gerne vil åbne for dialogen om seksualitet med en patient?

         (Skriv gerne en liste over ord du kan komme på, og undersøg hvilke du selv vil anvende).

2. Overvej om der vil være forskel på, hvordan du vil tale om seksualitet og samliv med en patient alene eller hvis patienten har en partner eller pårørende med i klinikken? Eller hvis patienten har forskellige kønsidentiteter[1] (mand, kvinde, transkønnet, interkønnet) og seksuelle orienteringer[2] (heteroseksuel, homoseksuel, biseksuel, panseksuel, aseksuel)?

3. Giv med udgangspunkt i den bio-psyko-sociale model eksempler på, hvordan biologiske, psykologiske og sociale-relationelle og kulturelle forhold kan påvirke den enkelte patients seksualitet?

4. Hvordan kan du være åben og interesseret og undgå at overføre din egne opfattelser af seksualitet til en patient under en samtale? Reflektér over det med udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan vil du indlede samtalen? Hvilke ord vil du benytte? Hvilke spørgsmål vil du stille? Hvordan vil du konkret signalere åbenhed og interesse? Og hvordan vil du konkret undgå at overføre dine egne holdninger til patienten?

Hvad kan du gøre sammen med dine kolleger: Brainstorm og dialog om seksualitet

Lav i personalegruppen en fælles brainstorm om, hvad I forbinder med seksualitet, og brug det som oplæg til at tale om, hvordan mennesker ser forskelligt på seksualitet. Indled med at lave brainstormen i mindre grupper, skriv jeres ord og udsagn ned på et papir. Derefter præsenterer hver gruppe sine punkter. Tag derefter en fælles dialog om fx forskelle og ligheder mellem gruppernes udsagn, de ting som var overraskende i samtalen.

Dialogen kan også laves med udgangspunkt i en række billeder af mennesker i forskellige sociale og intime situationer med andre mennesker eller sig selv, hvor man taler om, hvordan man opfatter billederne forskelligt, og hvordan man ser forskelligt på seksualitet.

Fodnoter:

[1] Kønsidentitet er en betegnelse for det køn, man oplever at være og ønsker at udtrykke. Det er ikke nødvendigvis det samme køn, som man er blevet tildelt ved fødslen, og ens kønsidentitet kan ligeledes variere gennem livet. Almindeligvis taler man om to køn (kvinde og mand), men der findes flere køn end disse to. Transkønnet er fx en kønsidentitet og samlebetegnelse for personer, der ikke til alle tider identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen. Nogle transkønnede vælger som konsekvens heraf at modtage kønskorrigerende/kønsbekræftende behandlinger som hormoner og kirurgi, fx brystoperationer eller plastikkirurgiske rekonstruktioner af penis eller skede. Interkønnet er en medfødt variation i de kropslige karakteristika, fx kromosomer, hormoner, genetisk udtryk og indre og ydre kønsorganer. Interkønnede variationer kan manifestere sig på mange forskellige måder, men refererer overordnet til en ikke-entydig kønstilstand, hvor en krop eksempelvis både er udstyret med anlæg til skede og testikler. 

[2] Seksuel orientering er en betegnelse for menneskers seksuelle tiltrækningsmønster og dermed hvem man er seksuelt tiltrukket af, forelsker sig i og nærer følelser for. Den seksuelle orientering kan både være vedvarende og forandre sig og være mere flydende gennem livet. Almindeligvis anvendes kategorierne heteroseksuel (kvinder/mænd der tænder på mænd/kvinder), homoseksuel (kvinder der tænder på kvinder/mænd der tænder på mænd) og biseksuel (personer der tænder på forskellige køn). Panseksualitet er en betegnelse for mennesker, der også tænder på personer af forskellige køn og dermed også personer med andre kønsidentiteter end kvinde og mand. Aseksualitet er en seksuel orientering, hvor der i ens følelser for andre ofte ikke er tale om nogen seksuel tiltrækning.

Hent refleksionsspørgsmålene til 'Hvad er seksualitet' som PDF her. 

- Refleksionsspørgsmålene er udarbejdet af Sex & Samfund i samarbejde med Hjerteforeningen